Philomela skitsesamling
Musik:

Abgesang

The Depths of Philomela

Sirenesang
En lille landsby
En kvinde ligger i vandkanten. Hun er gennemblødt og forpustet. Det ser ud som om hun har kæmpet sig i land.
Hun kæmper sig tilbage på benene, får styr på sit åndedræt. Så går hun ud i bølgerne igen, kaster sig og forsvinder.
En lille pige går igennem marken i sine egne tanker. Bag hende ligger en gård. En dame og en mand er i gang med at pakke en hestevogn, som står parkeret foran gården. Det er pigens forældre. Pigen finder noget på marken – det er en sort, blank sten. Hendes forældre kalder på hende. Hun begynder at traske tilbage. Hun ser på den blanke sten i sin håndflade.
Mørke. Komplet og altomsluttende. Pånær et enkelt lille lys langt borte. Vi er under havet. Kvinden fra tidligere dukker op i mørket. Hun svømmer imod lyset. Hun holder vejret. Hun kæmper. Luftbobler bliver sluppet ud. Hun kan ikke mere. Hun vender om.
Kvinden dukker op i vandoverfladen. Hun hiver efter vejret. Hoster vand. Hun kravler i land.
En blind fisker sidder i sin hytte og arbejder på et net. Man kan se havet fra hans vindue.
Kvinden bevæger sig op af passagen imellem træerne. Hun ankommer til en faldefærdig hytte. Hun går indenfor. En gammel dame sidder derinde alene. Den gamle dame lægger en sten på bordet foran sig.
I det tomme hus. Den lille pige sidder på gulvet. Hun ser på væggen hvor en strøm af vand løber ned og samler sig i en pøl på gulvet. Hun er helt alene.
Kvinden er under vandet. Hun har stenen i sine hænder og har ikke længere noget problem med at holde vejret. Hun når til frem til lyset. Det er en form for lysnede kugle. Hun samler den op og svømmer op til overfladen med den.
Den blinde fisker rejser sig fra sit bord. Han ”ser” ud imod havet.
Kvinden bærer kuglen op til toppen af en bakke. Så langt fra havet, som hun kan komme. Hun tager en sten og forsøger at smadre kuglen.
Vandet stiger. Afgrøder bliver oversvømmet.
En storm samler sig.